Walter Simons

--> |fødselssted = |dødsdato = |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = |ægtefælle = |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = |beskæftigelse = |religion = |signatur =

|fodnoter = }} Walter Simons (født 24. september 1861 i Elberfeld i Preussen, død 14. juli 1937 i Potsdam) var en tysk jurist og politiker. Han var udenrigsminister i Weimarrepublikken i 1920-21 og præsident for Tysklands højesteret, ''Reichsgericht'', fra 1922 til 1929.

Walter Simons læste jura, økonomi og historie i Strasbourg, Leipzig og Bonn og fik herefter stilling som assisterende dommer og senere som dommer ved højere retter. I 1905 fik han stilling i justitsministeriet i Berlin og blev siden flyttet til udenrigsministeriet. Han deltog i 1918 i fredsafslutningen med Sovjetunionen under forhandlingerne om Brest-Litovsk-freden.

Den 15. oktober 1918, kort forinden Novemberrevolutionen udpegede Rigskansler Max von Baden ham til kanslerens rådgiver i spørgsmål om international ret. I november 1918 blev Simons ''Ministerialdirektor'' og chef for juridisk afdeling i udenrigsministeriet. Han var ''Generalkommissar'' for den tyske delegation under forhandlingerne om Versaillesfreden. Simons var modstander af den forhandlede versaillestraktakt, hvorfor han fratrådte sin stilling. Han fik herefter ansættelse som direktør i ''Reichsverband der deutschen Industrie'' (Tysklands Industriforbund). Fra Wikipedia