Polyb

for nulevende --> | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = | beskæftigelse = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = | hjemmeside = | signatur = }}

Polybios (Græsk: Πολύβιος, transskription: Polýbios; født ca. 203 f.Kr., død 120 f.Kr.), undertiden benævnt Polybius eller blot Polyb, var en græsk historiker, som levede i hellenismen.

Han er bedst kendt for sit historiske værk ''Historier'' (græsk: ''Ἱστορίαι''), som handler om den Romerske Republiks opståen og opblomstring i Middelhavet i det tredje og andet århundrede f.Kr. Værket dækker perioden 264-146 f.Kr. og beskriver detaljerede begivenheder i Italien, den Iberiske Halvø, Grækenland, Makedonien, Syrien, Egypten og Afrika, heriblandt de Puniske Krige og de Makedonske Krige. I værket anser Polybios pålidelighed og dygtighed for vigtigere end en svungen stil. Hans historiske forlæg er især værker af Ephoros, Theopompos, Timaios, Callisthenes og Fabius Pictor.

Polybios var søn af en fremtrædende og ledende politiker fra Megalopolis (nutidens Megalopoli, Grækenland) ved navn Lykortas. I løbet af sine første 30 år var Polybios således i stand til at iagttage, på første hånd, de politiske og militære anliggender i Megalopolis og opnåede erfaring som statsmand. I sine tidlige år ledsagede han ligeledes sin far, mens han rejste rundt som ambassadør.

Han var blandt de 1000 gidsler, som Det Achaiske Forbund efter slaget i Pydna i 168 f.Kr. måtte sende til Rom. Her blev han optaget blandt Scipioerne, en af Roms ledende slægter. Polybios blev lærer for Scipio Æmilianus og var på den måde tæt på magtens centrum. Han fik kendskab til romerske forhold og tænkemåde; det gjorde det muligt for ham at skrive sit værk ''Historier'', hvori han søger at beskrive og forklare, hvordan Rom erhvervede sig herredømmet over Middelhavet.

De fleste af Polybios' værker er gået tabt, men ''Historier'' er for en stor del overleveret. Den handler om tiden fra 264 f.Kr. til Korinths og Karthagos ødelæggelse i 146 f.Kr.. Polybios er førstehåndsvidne til de puniske krige, hvilket gør ham uhyre interessant. Da værket hovedsageligt handler om, hvordan Romerriget blev en stormagt, regnes det til den romerske historieskrivning, til trods for at det er skrevet på græsk.

Polybios viser stor interesse for statskundskab. I 6. bog af ''Historier'' beskriver han den romerske forfatning og spekulerer over, hvad den optimale forfatning er. Han sammenligner Rom og Sparta, fordi de begge har en blandingsforfatning, dvs. en forfatning, der både indeholder elementer af monarki, aristokrati og demokrati. De negative modstykker er (tyranni, oligarki og ochlokrati) og er ikke en del af forfatningen. Det anser Polybios for noget positivt. Hans tanker viser, at han er meget inspireret af Thukydid, men også af Herodot, Xenofon og Aristoteles. Fra Wikipedia